Vægttabsmedicin
HER FÅR DU INDSIGT I, HVORDAN WEGOVY OG MOUNJARO VIRKER. VI GENNEMGÅR OGSÅ, HVILKE RESULTATER DER KAN OPNÅS MED MEDICINEN, OG HVORDAN DE NYESTE STUDIER UNDERBYGGER PRÆPARATERNES EFFEKTIVITET. DERUDOVER FINDER DU INFORMATION OM AT FASTHOLDE VÆGTTABET.
WEGOVY
Hvad er Wegovy?
Wegovy, med indholdsstoffet semaglutid, er et receptpligtigt injektionsmiddel, der er blevet godkendt til medicinsk vægttab hos personer med fedme eller overvægt. Det er en GLP-1 receptoragonist, som fungerer ved at efterligne et naturligt hormon i kroppen, der hjælper med at regulere appetit og mæthed. Wegovy gives én gang om ugen. Behandlingen starter med en lav dosis, som gradvist øges for at minimere bivirkninger. Hos Lewel har vi ekspertise i at vejlede vores medlemmer, så de undgår den dyreste dosis, og dermed sparer op til kr. 1013 / mdr. Vi har altså kombineret det billigste forløb med den største effekt.
Hvordan virker Wegovy?
Wegovy virker ved at efterligne virkningen af GLP-1 (glucagon-lignende peptid 1), et hormon, der frigives naturligt efter et måltid. GLP-1 reducerer appetitten og øger følelsen af mæthed, hvilket gør det lettere at spise mindre portioner og dermed reducere kalorieindtaget. Det forsinker også tømningen af maven, hvilket yderligere hjælper med at holde en længere mæthedsfølelse. Derudover oplever de fleste, at de slipper for de mange tanker om mad – den mentale "madstøj" mindskes eller forsvinder helt.
Resultater fra kliniske studier
I kliniske studier har personer, der brugte Wegovy i kombination med et vægttabsprogram, opnået signifikant vægttab. I et af de største studier, STEP 1, opnåede deltagerne i gennemsnit et vægttab på 15-20% af deres kropsvægt efter 68 ugers behandling. Vægttabet varierer naturligvis fra person til person, men resultaterne har vist sig at være både varige og effektive.
Bivirkninger
De mest almindelige bivirkninger ved Wegovy omfatter mavesyre, halsbrand, kvalme, diarré, forstoppelse, svimmelhed og træthed. De fleste bivirkninger er milde og forsvinder som regel over tid, efterhånden som kroppen vænner sig til behandlingen.
MOUNJARO
Hvad er Mounjaro?
Mounjaro, med indholdsstoffet tirzepatid, er et nyere vægttabsmedicin, der blev godkendt i 2022 til behandling af både type 2-diabetes og som et vægttabsmiddel. Det er en dual GLP-1 og GIP (glukoseafhængig insulinotropisk polypeptid) receptoragonist, hvilket betyder, at det virker på to hormonelle systemer for at regulere blodsukkeret og appetitten. Mounjaro gives én gang om ugen. Behandlingen starter med en lav dosis, som gradvist øges for at minimere bivirkninger.
Hvordan virker Mounjaro?
Mounjaro kombinerer virkningen af både GLP-1 og GIP, som er to naturligt forekommende hormoner i kroppen, der hjælper med at regulere blodsukker og appetit. Ved at aktivere disse receptorer reducerer Mounjaro appetitten og forbedrer insulinresistens. Derudover oplever de fleste, at de slipper for de mange tanker om mad – den mentale "madstøj" mindskes eller forsvinder helt.
Resultater fra kliniske studier
I kliniske forsøg har Mounjaro vist imponerende resultater i vægttab. I et fase 3 studie (SURPASS-2) opnåede personer, der tog Mounjaro, et gennemsnitligt vægttab på 20-25% af deres kropsvægt over en periode på 72 uger. De deltagende personer med type 2-diabetes viste også forbedret blodsukkerkontrol, hvilket gør Mounjaro særligt effektivt for personer, der lider af både overvægt og diabetes.
Bivirkninger
Bivirkningerne af Mounjaro kan omfatte mavesyre, halsbrand, kvalme, diarré, forstoppelse, svimmelhed og træthed. De fleste bivirkninger er milde og aftager typisk over tid, når kroppen vænner sig til medicinen.
Hos Lewel kan du vælge frit mellem Wegovy og Mounjaro. Vi anbefaler Mounjaro til medlemmer med BMI over 35.
LANGSIGTEDE EFFEKTER & VEDLIGEHOLDELSE
Langsigtet vægttabsvedligeholdelse med vægttabsmedicin kræver en kombination af sund kost, regelmæssig motion, bevarelse af muskelmasse samt korrekt nedtrapning i medicinen. Kliniske studier har vist, at lægemidlerne kan føre til betydeligt vægttab over tid, men den langsigtede succes afhænger ofte af, hvordan medicinen bruges og kombineres med livsstilsændringer.
Når vægttab er opnået, er der en risiko for, at kroppen vil forsøge at vende tilbage til sit udgangspunt inden vægttabet. Det skyldes, at kroppen opfatter vægttab som en trussel og ofte vil sætte gang i sultsignaler og nedsætte stofskiftet som en modreaktion - en form for overlevelsestilsstand. Derfor er det vigtigt at forstå, at vægttabsmedicin ikke alene er løsningen i det lange løb; en velovervejet kost og motionsplan er essentielle for at vedligeholde vægttabet på sigt.
Kost
Store måltider, fedtholdig mad og ultraforarbejdet mad bør vidt muligt undgås. Da vægttabsmedicin reducerer appetitten, er det vigtigt at prioritere næringsrige fødevarer, især protein og fiber, som støtter mæthed og muskelmasse under vægttab. Fødevarer som magert kød, fisk, grøntsager og fuldkorn hjælper med langvarig mæthed og stabilt blodsukker. Det er også en god idé at skære ned på sukker og simple kulhydrater, som kan forårsage energisvingninger og sult. Det anbefales at etablere sunde madvaner under behandlingen med vægttabsmedicin, da forskning viser, at dette øger sandsynligheden for at vedligeholde vægttabet efter endt behandling.

Motion
Motion spiller en vigtig rolle ved brug af vægttabsmedicin, da fysisk aktivitet kan forbedre resultaterne, hjælpe med at bevare muskelmasse og øge sandsynligheden for at fastholde vægttabet. Konditionstræning bidrager til kalorieforbrænding og fedttab, mens styrketræning hjælper med at bevare muskelmassen.
Muskelmasse spiller en afgørende rolle i vægtvedligeholdelse, da muskler forbrænder flere kalorier end fedtvæv, selv i hviletilstand. Ved vægttab mister man både fedt og muskelmasse, hvilket kan sænke stofskiftet og gøre det sværere at holde vægten. Derfor er det vigtigt at integrere styrketræning i motionsplanen og sikre tilstrækkeligt proteinindtag, som hjælper med at bevare muskelmassen.
Etablering af sunde motionsvaner under vægttabsbehandling øger sandsynligheden for at fastholde disse vaner og opretholde vægttabet, når behandlingen ophører. Realistiske mål gør det lettere at integrere fysisk aktivitet som en varig del af livsstilen. Derudover forbedrer motion både fysisk og mental trivsel ved at frigive endorfiner og reducere stress, hvilket kan have en positiv effekt på motivationen gennem og efter vægttabsforløbet.

Vægtøgning efter vægttab
Nogle oplever vægtøgning, når de stopper med vægttabsmedicin, især hvis de stopper uden gradvis nedtrapning.
Årsagerne til vægtøgningen kan være komplekse.
Appetitstigning: Når medicinen ikke længere hæmmer appetitten, kan det være udfordrende at opretholde et lavt kalorieindtag.
Metaboliske tilpasninger: Efter vægttab reduceres stofskiftet ofte, hvilket betyder, at kroppen forbrænder færre kalorier end før. Hvis man vender tilbage til tidligere spisevaner, kan vægten hurtigt stige igen.
Manglende livsstilsændringer: Hvis kosten og aktivitetsniveauet ikke er tilpasset vægttabet, er det sandsynligt, at vægten vil stige igen.
Nedtrapning af medicinen
Det er essentielt at trappe ned på vægttabsmedicin gradvist og først, når målet er opnået og har været stabil i en periode. Nedtrapning gør det muligt for kroppen at tilpasse sig den reducerede dosis, hvilket mindsker risikoen for et pludseligt appetit- og vægt-boost. En pludselig afslutning af behandlingen kan resultere i hurtig vægtøgning, da kroppen vil opleve et "tab" af appetitreguleringen fra medicinen.