
OM OS
HOS LEWEL GÅR KVALITET, SERVICE OG MÅLBARE RESULTATER HÅND I HÅND. DET ER AFGØRENDE, AT MEDLEMMERNE FØLER SIG TRYGGE OG GODT VEJLEDT GENNEM HELE DERES FORLØB.
Bag Lewel står Cecilie, en dedikeret sygeplejerske med en passion for sundhed og forebyggelse, som har opbygget solid erfaring fra tidligere arbejde med speciale i medicinsk vægttab, kostvejledning samt personlig træning.
Vores behandligsansvarlige læge Per, er speciallæge i almen medicin og har opbygget stor erfaring gennem de mere end 30 år han har fungeret som praktiserende læge. Han har siden 2003 arbejdet med funktionel- samt kosmetisk medicin og har kursus- og kongresdeltagelser fra ind- og udland inklusiv diplom i chelationsterapi.
Hos Lewel forstår vi, hvor udfordrende det kan være at opnå et varigt vægttab. Måske du også har prøvet utallige kure og træningsformer uden de ønskede resultater? Måske fylder mad rigtig meget mentalt, og du har svært ved at få "madro"? Vi ved, at der i nogle tilfælde skal medicinsk støtte til for at nå de mål der gør, at du igen føler dig tilpas i din krop og at vægttabet holder. Derfor er vores mission at hjælpe dig på vej til et sundere liv.
Med vores ekspertise arbejder vi ud fra et evidensbaseret grundlag for at skabe sikre, effektive og varige resultater for vores medlemmer. Tilgangen til medicinsk vægttab er ikke blot fokuseret på vægttab i sig selv, men også på at forbedre den generelle sundhedstilstand hos den enkelte. Et kontrolleret og sundt vægttab reducerer risikoen for overvægt-relaterede følgesygdomme, hvilket skaber grundlag for en bedre livskvalitet både mentalt og fysisk.