












SPØRGSMÅL & SVAR
HER FINDER DU SVAR PÅ DE SPØRGSMÅL VI OFTEST MODTAGER. FINDER DU IKKE SVARET PÅ DET DU SØGER, ER DU MERE END VELKOMMEN TIL AT KONTAKTE OS.
BEHANDLINGSFORLØB
Efter tilmelding modtager du en velkomstmail fra os. I mailen finder du et link til at booke tid til din første konsultation, et link til det spørgeskema, som skal udfyldes inden konsultationen, samt et link til vigtig information, som vi beder dig læse på forhånd.
Wegovy indeholder semaglutid, som er en GLP-1 receptoragonist (glucagon-like peptide-1). GLP-1 er et hormon, som kroppen naturligt producerer i tarmen efter et måltid, og det hjælper med at regulere blodsukkeret og signalere mæthed til hjernen. Wegovy virker ved at øge mæthedsfornemmelsen og reducere appetitten, hvilket fører til mindre kalorieindtag samt at forsinke mavesækkens tømning, så man føler sig mæt i længere tid. Derudover oplever de fleste, at de slipper for de mange tanker om mad – den mentale "madstøj" mindskes eller forsvinder helt. Dette hjælper dig med at spise mindre, hvilket fører til vægttab.
Mounjaro indeholder tirzepatid, som er en såkaldt "dual agonist." Det virker på to receptorer: GLP-1 (som Wegovy) og GIP (glucose-dependent insulinotropic polypeptide). Kombinationen af GLP-1 og GIP stimulerer kroppen på flere måder; forstærket mæthed apetitdæmpning sammenlignet med Wegovy, fordi begge hormoner bidrager til at reducere kalorieindtag. Derudover større effekt på blodsukkerkontrol, hvilket kan være en fordel hos personer med insulinresistens eller type 2-diabetes.
Fordi Mounjaro virker på både GLP-1 og GIP-receptorerne, har kliniske studier vist, at det kan føre til endnu større vægttab end Wegovy.
Vi anbefaler Mounjaro til patienter med BMI over 35.
Begge præparater gives som ugentlige injektioner, men dosis og behandlingens længde kan variere afhængigt af individuelle behov.
Det er meget individuelt hvornår man begynder at opleve effekt af medicinen. Nogen mærker nedsat sult og øget mæthed med det samme, mens andre oplever et begyndende vægttab inden for de første 4-8 uger, hvilket også er helt normalt.
Det største vægttab ses typisk efter 6 måneder til 1 år, afhængigt af individuelle livsstilsfaktorer.
Vægttabet kræver tålmodighed og en vedvarende indsats med sund kost og regelmæssig motion for at opnå de bedste og mest langvarige resultater.
Det er forventeligt at du taber dig omkring 0,5-1 kg. om ugen, når du mærker effekt af medicinen - altså nedsat sult og øget mæthed. At tabe sig 0,5-1 kg. om ugen er et godt udgangspunkt, da det giver langvarige resultater, bevarer muskelmasse og hjælper med at opretholde en sund stofskiftebalance. Derudover minimerer det sundhedsproblemer og opbygger sunde vaner, hvilket gør vægttabet bæredygtigt på lang sigt.
Kliniske studier viser at personer i behandling med Wegovy gennemsnitligt taber 12-17% af deres kropsvægt. De personer der kombinere Wegovy med livsstilsændringer, kan opnå et vægttab på op til 20%.
Mounjaro har i kliniske studier vist mere effektive resultater, og personer i behandling med Mounjaro taber gennemsnitligt 15-20% af deres kropsvægt. I kombination med livsstilsændringer oplever nogle personer et vægttab på 25%.Begge behandlinger giver bedst og mest holdbart resultat, når de kombineres med sund kost og regelmæssig motion.
Et typisk forløb i behandling med vægttabsmedicin varer normalt 6-35 måneder, afhængigt af den enkeltes udgangspunkt, mål og fremgang.
Når du har nået dit vægttabsmål, vil du trappe ud af medicinen, ligesom du i starten trappede op. Dette giver dig mulighed for at opleve, at du kan opretholde det opnåede mål. Under udtrapningen kan du selv vælge, om du stopper helt med medicinen, eller om du fortsætter med en lavere vedligeholdelsesdosis for at sikre, at vægttabet bliver holdt stabilt.
Begge præparater tages som en ugentlig injektion, typisk på samme dag hver uge. Det kan være en god ide at tage medicinen om aftenen inden sengetid, for at eventuelle bivirkninger kan forbipassere. Dosen øges gradvist over de første måneder for at minimere bivirkninger og lade kroppen vænne sig til medicinen.
Injektionen tages subkutant (under huden), som regel i mave, lår eller overarm. Man tager selv injektionen derhjemme. Når du tilmelder dig, modtager du videolinks med korrekt injektionsteknik.Alle starter på laveste dosis, og efterhånden som kroppen tilpasser sig, øges dosen trinvist, indtil man opnår fuld effekt af medicinen - altså at man føler sig hurtigere mæt og mindre sulten jævnt alle ugens 7 dage.
Når du starter på vægttabsmedicinen, kan det godt være svært at vide hvilken dosis, der vil være den rette for dig. Dosen har intet at gøre med din vægt eller i hvilket tempo du skal tabe dig, men derimod medicinens virkning på dig.
Når du jævnt alle ugens 7 dage føler øget mæthed og mindre sult, er du på den dosis du skal være på. I starten kan du godt få denne følelse, men så opleve at den forsvinder inden du skal tage næste injektion. Følelsen skal være stabil hele tiden.
Vi anbefaler ikke at man trapper hurtigere op på medicinen end hver 4. uge - heller ikke selvom man ikke mærker effekt. Dette vil give kroppen mulighed for at tilvænne sig medicinen og mindske risikoen for bivirkninger.
Medicinens halveringstid er én uge, hvilket betyder, at halvdelen af medicinen stadig er i kroppen efter en uge. Det tager kroppen seks uger at nedbryde en enkelt dosis fuldstændigt. Derfor vil der ske en lille ophobning af medicinen i kroppen hver gang, du tager en ny injektion.
Hvis du ønsker at skifte mellen præparaterne, beder vi dig kontakte os.
Du kan umiddelbart godt klikke dig til en anden dosis end den på din pen. Vi anbefaler dog ikke at gøre det, for at undgå fejldosering. Hvis du har behov for at klikke dig til en anden dosis, beder vi dig kontakte os, så vi kan vejlede dig.
Såfremt der ikke er gået mere end 12 dage siden sidste stik, kan du blot tage medicinen og derefter fortsætte forløbet med 7 dage mellem injektionerne. Hvis der er gået mere end 12 dage siden sidste stik, beder vi dig kontakte os.
Hvis du af en eller anden årsag ophører din behandling på et tidspunkt, kan du genoptage den inden for et år, uden krav om et bestemt BMI, så længe du ikke har et undervægtigt BMI. Alt du skal gøre er at kontakte os, så hjælper vi dig igang igen.
Det er essentielt at trappe ned på vægttabsmedicin gradvist og først, når målet er opnået og har været stabil i en periode. Nedtrapning gør det muligt for kroppen at tilpasse sig den reducerede dosis, hvilket mindsker risikoen for et pludseligt appetit- og vægt-boost. En pludselig afslutning af behandlingen kan resultere i hurtig vægtøgning, da kroppen vil opleve et "tab" af appetitreguleringen fra medicinen.
Hvis du har opnået dit mål og ønsker en dosis, der kan holde dit vægttab ved lige, kan vi også hjælpe dig med dette.
Under behandlingen vil vi regelmæssigt følge din udvikling ved at registrere vægt, taljemål og BMI. Dette sker gennem et spørgeskema hver 12. uge, hvilket også er et lovkrav for at kunne følge og fortsætte behandlingen. Der er kun én obligatorisk konsultation ved opstart, men du har ubegrænset mulighed for at kontakte os, hvis du har spørgsmål eller brug for støtte.
Hvis du ikke har opnået et vægttab på mindst 5% af din kropsvægt efter de første 12 uger, vil en læge vurdere, om behandlingen bør fortsætte. Vi tager dog højde for, at der kan være mange grunde til, at resultaterne varierer. Behandlingen kan justeres undervejs, hvis det er nødvendigt for at sikre det bedst mulige udbytte.





SIKKERHED & BIVIRKNINGER
Personer med en personlig eller familiær historie med visse typer af kræft
Vægttabsmedicin må ikke anvendes hos personer med en personlig eller familiær historie med medullær skjoldbruskkirtelkræft (MTC) eller Multiple Endocrine Neoplasia syndrome type 2 (MEN2). Der er en teoretisk risiko for, at GLP-1-receptoragonister kan øge risikoen for denne type kræft.
Personer med diabetes
Selvom Mounjaro også er udviklet til behandling af diabetes, varetager vi ikke behandling af diabetes i klinikken. Diabetes er en kompleks sygdom, der kræver kontrol af flere forskellige faktorer som blodsukker, blodtryk og kolesterol. Vi er en klinik, der specialiserer sig i behandling af overvægt og fedme, og vi tilbyder derfor ikke vægttabsbehandling til personer med diabetes.
Gravide og ammende kvinder
Vægttabsmedicin bør undgås under graviditet og amning. Studier på dyr har vist en risiko for fosterskader, og der mangler data på mennesker. Det anbefales, at man stopper behandlingen mindst to måneder før planlagt graviditet, hvis muligt.
Personer med alvorlige mave- eller tarmproblemer
Vægttabsmedicin kan give betydelige gastrointestinale bivirkninger, såsom kvalme, opkast, diarré og forstoppelse. Personer med alvorlige mave-tarmsygdomme som gastroparese (langsom tømning af mavesækken) bør undgå disse lægemidler, da de kan forværre tilstanden.
Personer med pancreatitis eller tidligere episoder af pancreatitis
Der er set yderst sjældne tilfælde af akut pancreatitis (betændelse i bugspytkirtlen) hos personer, der tager GLP-1-receptoragonister, så begge lægemidler frarådes til personer med en historie med pancreatitis.
Personer med alvorlige nyreproblemer
Vægttabsmedicin kan bruges med forsigtighed, men hos personer med alvorlig nyresygdom eller nedsat nyrefunktion kan det være problematisk grundet risikoen for dehydrering og bivirkninger, der påvirker nyrerne.
Personer med nedsat leverfunktion
Vægttabsmedicin bruges med forsigtighed hos personer med let til moderat nedsat leverfunktion, da det kan øge risikoen for bivirkninger. Personer med stærkt nedsat leverfunktion behandles ikke, da medicinen kan belaste leveren yderligere og potentielt føre til alvorlige komplikationer.
Allergi over for aktive stoffer eller hjælpestoffer i medicinen
Hvis man har kendt allergi over for semaglutid (Wegovy) eller tirzepatid (Mounjaro) eller andre ingredienser i injektionsvæskerne, bør man ikke anvende disse lægemidler.
Personer med psykiske lidelser eller spiseforstyrrelser (særligt ubehandlede)
Selvom ikke en absolut kontraindikation, bør personer med spiseforstyrrelser eller ubehandlede psykiatriske lidelser konsultere en læge med særlig ekspertise, før de starter på vægttabsmedicin, da vægttab og bivirkninger kan påvirke psykisk velbefindende. Vi kan dog godt behandle personer med Binge Eating Disorder.
Vi tager ikke blodprøver, hvis du som udgangspunkt er sund og rask. Hvis du ønsker det, er du dog velkommen til at bestille blodprøver via os, så gennemgår vi svarene sammen.
Som ved enhver anden medicinsk behandling, kan der godt forekomme bivirkninger indtil kroppen har vænnet sig til medicinen.
De mest almindelige er mavesyre, halsbrand, kvalme, diarré, forstoppelse, hovedpine, svimmelhed og træthed. Vi har god erfaring med at hjælpe medlemmer, der oplever bivirkninger, så tøv ikke med at kontakte os, hvis du har brug for råd.
Ved for hurtigt vægttab kan risikoen for galdesten øges, hvilket bl.a. er derfor vi anbefaler at man taber sig omkring 0,5-1 kg. om ugen.
En alvorlig men yderst sjælden bivirkning er betændelse i bugspytkirtlen.
Hvis du skal opereres eller af anden grund i fuld narkose, hvor det kræves, at du er fastende, anbefaler vi, at du pauserer din behandling med vægttabsmedicin 3 uger forinden. Det gør vi da medicinen forsinker tømning af mavesækken og kan øge risikoen for komplikationer ved operationen.
Husk at informere de behandlingsansvarlige der hvor du skal opereres.
Hvis du står over for en opertion, beder vi dig kontakte os, så vi kan lægge en plan for din behandling.
Præparaterne kan opbevares ved temperatur op til 30 grader. Når pennen er taget i brug holder den i 6 uger.
Hvis medicinen skal holde indtil holdbarhedsdatoen på pakken skal den opbevares i køleskab uåbnet.
Medicinen må ikke udsættes for sollys eller fryses.


LIVSSTIL
Der er ingen restriktioner eller specifikke fødevarer, som er direkte forbudte, men en kost med et højt indhold af næringsstoffer, protein, grove kulhydrater og lavt indhold af forarbejdede fødevarer støtter både vægttabet og hjælper dig med at få det bedste ud af behandlingen.
Undgå store måltider og fedtholdig mad
Hvorfor: Wegovy og Mounjaro kan give gastrointestinale bivirkninger som kvalme, oppustethed og mavesmerter. Store måltider og fedtholdig mad kan forværre disse symptomer.
Anbefaling: Spis mindre måltider med jævne mellemrum i stedet for få store måltider, og vælg lettere retter, som ikke er meget fedtholdige. Dette kan reducere risikoen for kvalme og ubehag.
Fokus på protein og fiber
Hvorfor: Vægttabsmedicin virker blandt andet ved at reducere appetitten, så det er vigtigt at vælge næringsrige fødevarer, der giver mæthed og støtter muskelmassen under vægttab. Når man gennemgår et vægttab, taber kroppen ikke kun fedt, men også muskelmasse, derfor er protein vigtigt.
Anbefaling: Vælg proteinrige fødevarer (som magert kød, fisk, æg, skyr, bønner og linser) og fiberrige fødevarer (som grøntsager, fuldkorn og frugt). Protein og fiber giver langvarig mæthed og hjælper med at stabilisere blodsukkeret.
Vær opmærksom på sukker og simple kulhydrater
Hvorfor: Vægttabsmedicin sænker blodsukkeret og hjælper med appetitkontrol, men indtagelse af store mængder sukker eller hurtige kulhydrater (som hvidt brød, sodavand og slik) kan påvirke blodsukkeret og føre til energisvingninger og sultfølelse. Derudover er disse fyldt med kalorier og mætter nødvendigvis ikke særlig meget, derfor kan man hurtigt få indtaget en stor mængde kalorier uden at føle mæthed.
Anbefaling: Skær ned på sukker og simple kulhydrater, og vælg i stedet komplekse kulhydrater, som grov pasta, vilde ris, fuldkornsbrød osv., som giver en mere stabil energi og bidrager til en følelse af mæthed.
Tag dig tid til at spise langsomt
Hvorfor: Wegovy og Mounjaro kan føre til langsommere mavesækstømning, så det kan være nyttigt at spise langsomt og tygge maden grundigt. Dette hjælper med at undgå oppustethed og mæthedsrelateret ubehag.
Anbefaling: Tag små bidder, og spis langsomt. Det kan også hjælpe dig med at mærke mæthedsfornemmelsen bedre, hvilket understøtter vægttabet.
Drik nok vand
Hvorfor: Visse bivirkninger som kvalme og forstoppelse kan mindskes med tilstrækkelig væskeindtagelse. Derudover kan vægttabsmedicin øge risikoen for dehydrering, især hvis man oplever opkastning eller diarré.
Anbefaling: Drik regelmæssigt vand i løbet af dagen, og sigt efter 1,5-2 liter dagligt.
Vær opmærksom på alkohol
Hvorfor: Alkohol kan påvirke blodsukkeret, øge risikoen for kvalme og interagere med vægttabsmedicinens appetitnedsættende effekt.
Anbefaling: Føl dig frem ift. alkoholindtaget, især i begyndelsen af behandlingen, da kombinationen kan føre til ubehag og nedsat tolerance over for alkohol. Mange mærker, at de ikke har lige så meget lyst til alkohol mens de er i behandling med vægttabsmedicin.
Vær opmærksom på kulsyreholdige drikkevarer og stærk krydret mad
Hvorfor: Kulsyreholdige drikkevarer og stærk mad kan forværre oppustethed, mavesmerter og halsbrand, især hos dem, der allerede oplever disse bivirkninger af medicinen.
Anbefaling: Vælg i stedet drikkevarer uden brus samt mindre krydret mad, og mærk efter hvordan du får det, hvis du indtager disse drikke- og fødevarer. Nogle mærker først til det dagen efter, men måske det er helt okay for dig at indtage.
Motion spiller en rolle, når man tager vægttabsmedicin. Selvom medicinen kan reducere appetitten og hjælpe med at skabe et kalorieunderskud, kan fysisk aktivitet forbedre resultaterne, hjælpe med at opretholde muskelmasse og øge sandsynligheden for at holde vægttabet ved lige på længere sigt. Vi anbefaler at man mindst motionerer 3-4 timer om ugen enten ude, hjemme eller i træningscenter.
Konditionstræning for fedttab
Hvorfor: Cardioøvelser som løb, cykling, svømning og gåture forbrænder kalorier og hjælper med at øge det samlede kalorieunderskud, hvilket kan booste fedttabet.
Anbefaling: Cardio er særligt effektivt, når det kombineres med en kostændring og vægttabsmedicin, da det understøtter vægttabet og hjælper med at forbrænde fedt.
Fordel: Cardio kan bidrage til at forbedre konditionen, hjerte-kar-sundheden og skabe en aktiv livsstil, som gør det lettere at bevare vægttabet, når medicinen ophører.
Styrketræning for at bevare muskelmassen
Hvorfor: Ved vægttab, især hurtigere vægttab, vil en del af vægten, man taber, ofte være muskelmasse, faktisk ca. 20-30%. Muskelmasse er vigtig for at opretholde en høj forbrænding, da muskler bruger mere energi end fedt, selv i hvile. Styrketræning hjælper med at bevare og opbygge muskelmassen under vægttab.
Anbefaling: Styrketræning med fokus på større muskelgrupper som ben, ryg og core, vil hjælpe med at bevare muskelmasse. Dette kan indebære vægtløftning, maskinøvelser eller kropsvægtsøvelser (som squats, push-ups og planke).
Fordel: Ved at bevare muskelmassen kan man også holde stofskiftet oppe, hvilket kan reducere risikoen for vægtøgning, når man stopper med medicinen. Muskelstyrke og funktionel fitness gør det lettere at opretholde en aktiv og selvstændig livsstil, hvilket igen kan understøtte en sund vægt over tid.
Etablering af sunde vaner for at fastholde vægttabet
Hvorfor: Forskning viser, at vægttabsmedicin bedst støtter langvarige resultater, når det kombineres med livsstilsændringer. Ved at etablere sunde motionsvaner under medicinsk behandling, øger man chancen for, at de vaner vedvarer, når behandlingen stopper, og at vægttabet bliver nemmere at holde.
Anbefaling: At sætte realistiske, langsigtede mål for motion, såsom at opretholde en ugentlig træningsrutine eller gå 10.000 skridt om dagen, kan hjælpe med at skabe vaner, der føles opnåelige og ikke som en byrde. At finde en motionsform, man kan lide, som dans, tennis, vandring, eller cykling, øger også chancen for, at man forbliver aktiv på lang sigt.
Fordel: Når man stopper med medicinen, kan sunde vaner gøre det lettere at holde vægten, da man har en fysisk aktiv rutine og ikke udelukkende afhænger af medicinen til at holde vægten stabil.
Forbedre den mentale og fysiske trivsel
Hvorfor: Motion frigiver endorfiner og kan forbedre humøret, hvilket kan have en positiv effekt på motivation og trivsel under et vægttabsforløb. Det kan også hjælpe med at håndtere stress og forbedre søvn, som begge har stor betydning for vægtreguleringen.
Anbefaling: Selvom medicinen kan reducere appetitten og hjælpe med vægttab, kan motion være en vigtig måde at fremme følelsen af kontrol og egenomsorg. Små daglige aktiviteter som en gåtur i naturen kan give både fysiske og mentale fordele.
Fordel: Et vægttabsforløb kan være krævende, og motion kan være en vigtig komponent i at understøtte både de fysiske og mentale aspekter af en livsstilsændring.





PRAKTISK INFORMATION
Ja, det kræver et medlemskab at være i behandling, da det er lovpligtigt, at vi skal kunne følge den behandling vi igangsætter. Derfor bliver dine recepter også seponeret, hvis du afmelder dig. Medlemskabet er uden binding.
I dit medlemskab får du:-
Tryg behandling med udgangspunkt i dig
-
Vejledning fra læger og sygeplejersker med ekspertise i vægttab
-
Recepter på receptpligtig vægttabsmedicin
-
Vores erfaringer med at minimere bivirkninger
-
Information om træning, kost og injektionsteknik
-
Ubegrænset kontakt til støtte og rådgivning
-
Du får som udgangspunkt udskrevet recepter til 12 uger af gangen - altså til 3 penne, der hver indeholder 4 doser. Når du har taget tredje dosis af din sidste pen beder vi dig kontakte os, så vi kan udskrive en ny recept til dig. Når du anmoder om ny recept, skal du oplyse dit tidssvarende taljemål samt samlede vægttab fra du startede til nu.
Hvis du ønsker flere udleveringer samtidig, for eksempel i forbindelse med rejse eller ophold i udlandet, skal medlemskabet betales forud. Vi sender et betalingslink og sætter den faste betaling på pause i den periode, der er forudbetalt.
Det kan du umiddelbart godt, du skal blot kunne dokumentere, at du er i behandling med vægttabsmedicin samt give os relevant indblik i dit udgangspunkt ved opstart af behandling.
Det er tilladt at rejse med medicinen, men der er nogle praktiske hensyn, du bør tage.
For at undgå problemer bør medicinen opbevares i sin originale emballage og transporteres i håndbagagen, da temperatuen i lastrummet i flyet kan komme under frysepunktet. Medicinen bør heller ikke udsættes for temperaturer over 30 grader.
Visse lande kræver, at du har dokumentation med for din medicin. Apoteket kan vejlede dig om, hvad der gælder for din specifikke rejsedestination.
I nogle lande skal du have et såkaldt Medicinpas, som apoteket udsteder gratis, når du viser dit almindelige pas. Andre lande kræver en Medicinattest, som vi kan udstede mod et gebyr. Hvis du har brug for en Medicinattest, beder vi dig kontakte os.
Såfremt du har dansk CPR-nummer og kan hente medicinen i Danmark, er det ikke noget problem at være i behandling hos os. Hvis du har brug for recepter til mere end 3 måneder ad gange, beder vi dig kontakte os.